Huset

Nyhavn er et havnekvarter i København, som er et af byens mest besøgte turistmål. Havnen blev udgravet fra 1671 til 1673 af svenske krigsfanger fra den Anden Karl Gustav-krig som et alternativ til den eksisterende havn. "Nyhavnskanalen" blev indviet af Christian 5. i 1670'erne, men i dag hedder det bare Nyhavn. Det ældste hus er Nyhavn nr. 9 fra 1681. I mange år var Nyhavn blandt byens mere skumle kvarterer med sømandsværtshuse og dertil hørende glædespiger. Men i 1980'erne blev området gennemgribende renoveret. Digteren H.C. Andersen har boet i fire af husene i løbet af tyve år.

Bedwood Hostel holder til i en fantastisk bygning fra 1756. Adskillige kendte danskere har haft deres gang i bygningen og i Nyhavn. Måske er du historisk interesseret, ellers bliver du det måske.

Bygningen

Det fem fag brede forhus, blev i 1756 rejst med kælder og tre etager for tømmerhandler Jens Larsen. Kvistene i taget blev dog påsat så sent som i 1942. Bemærk stenreliefferne mellem første og anden sal. De flankeres af årstallet for opførelsen af ejendommen og i midten ses fra venstre Neptun med sin trefork. Derefter ses en lille båd med tønder, sække og baller. Til højre Merkur siddende med en æskulapstav i sin hånd, samt et anker ved sin side.

Til højre i gården ses sidehuset i fem fag med kælder og tre etager. Det var oprindelig to etager højt, men fik sin nuværende etageantal før 1801. Huset er opført i perioden 1748-1756.

Baghuset med kælder samt tre etager er bygget over fire fag og blev opført i perioden 1748-1756. Det er her Bedwood Hostel holder til. Pakhuset i bindingsværk blev opført før 1756 og er i tre etager. Den nederste etage blev grundmuret omkring 1800.

Beboerne

P. F. A. Hammerich

1845-1846 boede kirkehistorikeren P. F. A. Hammerich (1809-1877) her på adressen, mens han virkede som førstekapellan ved Trinitatis Kirke.

August Bournonville

Da August Bournonville (1805-1879) boede på anden sal fra 1870 skrev han her Livjægerne på Amager. Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861). Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen. I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848. Som balletmester fortsatte Bournonville til 1877. Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.

Vilhelm Bergsøe

Fra 1876 til 1891 boede forfatteren og zoologen Vilhelm Bergsøe (1835-1911) her på anden sal. På grund af leddegigt og en svær øjenbetændelse måtte han afbryde sin karriere som zoolog. I stedet slog han sig ind på den skønlitterære forfatterbane, hvor han i 1867 – næsten blind – dikterede teksten til sin berømte roman 'Fra Piazza del Popolo'. Romanen er en af de mest læste i Danmark og giver med sine i syv opdelte eventyr og beretninger en fin skildring af mennesker i dansk og italiensk folkeliv. Sønnen, fabrikanten og forfatteren Paul Bergsøe (1872-1963) har i erindringsbogen 'Tre små vinduer' berettet om sit barndomshjem her i nr.63.

Poul Reumert

Den kongelige skuespiller Poul Reumert (1883-1968) voksede op her hos sine forældre, danserinden Athalia Reumert (f. Flammé; 1858-1952) og skuespilleren Elith Reumert (1855-1934).

Rederiet J. Laurtizen

Søfartens Bibliotek lå her fra 1950 til 1988, hvor de flyttede til de nuværende lokaler. Biblioteket blev grundlagt i 1939 af Rederiet J. Lauritzen og er til for besætninger fra både handels- og marineskibe samt alle danske skibe.